Lena Bjørn og Pia Gredal var enige om, at Odense Fortællekreds skulle omfatte mange fortællere, både amatører og professionelle. Siden 1997 er der opstået flere fortællegrupper i landet, hvor de fleste er bygget op omkring en eller to professionelle fortællere.
Lena Bjørn: ”Jeg har arbejdet med mange ikke- professionelle i mit liv og har stået for egnsspil med mange amatører. For mig er det den naturligste ting i verden, at Odense Fortællekreds skulle være bred, og at mange kunne være med. Jeg har ført med mig fra egnsspillene, at alle kan fortælle, når de øver sig. Alle kan fortælle, men man skal ville det, og man skal dygtiggøre sig. Der er forskel på Odense og København i, at vi ikke har haft så mange, der ville leve af at fortælle, og derfor ikke så mange spidse albuer.”
I 1996 skrev Dansk Oplysningsforbund/Paarup Aftenskole i sit program:
”Fortælleværksted med Lena Bjørn og Pia Gredal. Vi arbejder med forskellige tilgange til det at fortælle en historie. Hvordan lukker vi op til fantasiens forrådskammer og til de historier, der gemmer sig der? Hvordan gør jeg en skrevet historie levende og til min egen? Hvordan bliver min historie spændende for andre at høre på? Gennem arbejdet med krop, stemme, karakterarbejde og interview kommer vi ind i historierne. Og ud igen – ud til publikum. Vi håber, at kurset vil resultere i en fortællekreds på Fyn.”
Den allerførste fortælleaften blev holdt i Bolbro Brugerhus 22.august 1997. Den aften optrådte øvede fortællere – udgået af professionelle skuespilleres rækker – og amatører, der her fik deres fortælledebut. Amatørerne havde øvet sig hele vinteren. Blandt dem var Connie Olsen, der fik sin debut med at fortælle ”Sol, måne og Thalia” og ”Prinsessen der blev mand”.
Fortællingen kan underholde, oplyse, undervise. Fortællingen kan skabe sammenhold. CONNIE OLSEN