7. Kurser

Odense Fortællekreds har afholdt adskillige kurser for sine medlemmer, måske omkring 50 eller flere. Kurserne er en vigtig del af medlemmernes og kredsens udvikling. Alle aktive fortællere har fået en god uddannelse ved at deltage i en stribe kurser. Her er nogle eksempler:

• 2000: Fortællekursus med Svend Erik Engh: ”At få fortalt en god historie er som at finde ind til det indre fotoalbum. Billederne flyder fra fortæller til tilhører, og der er noget næsten magisk over denne billedoverførsel. Og dog er det et håndværk, et ældgammelt håndværk, som kan læres.”
• 2001: Kursus med Britta Haugen: ”Fortællingen – det levende ord – er det centrale gennem hele forløbet. På kurset tager vi udgangspunkt i vore egne rødder, nemlig vore nordiske myter, eventyr og den kristne grundfortælling.”
• 2004: ”Fortællingens musik – et kursus om rytme, musik og den levende fortælling” ved Margrethe Højlund
• 2005: ”Kursus i livsfortælling” ved Tove Hvid og Jens Peter Madsen
• 2008: ”Hverdagsfortællinger” ved billedfortæller og kunstformidler Ole Lambertsen. ”Hvordan skabe hverdagsfortællinger? Tøjet som ikke stemte, fotografiet der var glemt, tanken som slår dig – alt sammen kan blive til stærke hverdagsfortællinger. På kurset kredser vi om, hvordan man kan gribe en anelse og forme den til en tanke. Derefter leger vi med at slå bro fra tanke til fortælling. Ja – men hvem? Alle, som har fortællelyst og mod på at tage ordet i sin magt, kan deltage.”
• 2009: ”Helbredende fortælling” ved Marianne Christensen. ”I princippet er alle fortællinger ”helende”, fordi lytteren alligevel opfatter det i historien, som han eller hun har brug for lige nu. Den særlige vinkel på ”fortælling som helende kraft” betyder her, at fortælleren i sin søgen efter gode fortællinger kan være mere bevidst om, hvilke historier der vil være helende i bestemte situationer.”
• 2009: ”Billeder og fortælling” ved Ole Lambertsen
• 2010: ”Fortællingens vingesus” ved Helle Arnfred. ”En fortælling bliver båret af den kropssproglige energi, ordenes rytme, billeddannelse og persontegning, som historiefortælleren udfolder. Denne dynamik kalder jeg fortællingens vingesus, fortællingens legemliggørelse. Derfor sætter vi spot på disse elementer i fortællingen gennem improvisation og øvelser, og vi vil lege med fortællerrollen som kontaktskabende og magisk.”