Nattens Fortællinger var en del af Odenses Kulturnat, også kaldet Odense Natfestival. Butikker og restauranter har åbent, og byen summer af liv. Odense Fortællekreds var med fra 11. september 1998.

2000: ”For tredje år i træk laver vi en fortælleaften i forbindelse med Odense Natfestival. En aften med mystiske, mærkelige, dystre og uhyggelige historier.”

I 2001 blev Lise Brun, Pia Gredal, Charles Busk Jensen og Marie Louise Kjær interviewet til Fyens Stiftstidende i anledning af den kommende Kulturnat:

”Læser du så op af en bog?” spørger jounalisten. ”Nej, er du vild mand,” svarer Lise, og hun fortæller videre om glæden ved at FORTÆLLE historier videre til et lyttende publikum.

”Det bliver ikke fortællinger om det lille spøgelse Frederik, der godt kunne lide hullerne i vaniljekransene,” fortsætter hun, og Pia supplerer: ”Det bliver ikke et program med 12 dejlige sommerfortællinger. Historierne er ikke nogen, man ville fortælle ved et middagsselskab. Folk vil nok gå ud i natten med kuldegysninger over hele kroppen.”

Alle fire fortællere fornemmer, at interessen for at sætte sig ned i ro og mag og lytte til én, der fortæller historier, er stigende.

”Fantasi er et græsk ord, der betyder, at man danner billeder. Men med den teknologi, vi har i dag, bliver vores fantasi ikke pirret tilstrækkelig,” siger Charles og fortsætter: ”Når vi ikke er vant til at danne billeder, opstår der en sult. Så er det en god oplevelse at lytte til en fortælling og pludselig opdage, at billederne står i kø inde i hovedet.””

2004 i Rosenhavens foyer: Fire en halv times Nattens Fortællinger. 11 fortællere optrådte. 2008: Tre timers fortælling. 11 fortællere optrådte.

2009: ”Fredag den 4. september 2009, kl. 19-22. Odense summer af liv og farver på Kulturnatten. Kom indenfor og hvil sanserne til nogle gode historier. Fri entré!”

Historiefortælling handler om at gøre sit livs erfaringer anskuelige og begribelige for ens medmennesker

JENS PETER MADSEN

FORTÆLLER

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Her kan du uploade fotos, men kun ét ad gangen.
Husk at anføre navn, email og beskrivelse
0 of 900
Træk og slip filer her – eller